De satte lige nogle tanker igang, da jeg læste oktober måneds udgave af Vi Forældre's artikel om Mortyper og det, at det er cool at være utjekket, altså en slummy mummy. Artiklen var inspireret af bogen af Fiona Neills "En utjekket Mos hemmelige liv", som jeg fluks måttte have med hjem fra biblioteket .
3 forskellige mortyper er beskrevet i artiklen og selvfølgelig i bogen, Alfamor, slummy mummy og toptjekket mor. I korte træk - Er du en alfamor, har du altid styr på tingene, hvad der er godt eller skidt for dit barn, er organiseret og overskudsagtig. Er du slummy mummy, er du utjekket, glemsom på alle punkter, altid træt, men tiltider opfindsom for at klare skærerne. Er du toptjekket mor, er du typen der hyrer en au pair, går i superlækkert mærketøj, sikkert også børnene, har en personlige træner, går til yoga, spiser kun det der er godt for dig ovs...- jeg tænker med det samme på Victoria Beckham.
I Vi forældre får 3 kendte mødre så chanchen for at fortælle hvornår de er en slummy mummy og så var det jeg tænkte, hvad med os i den "virkelige" verden. Min svigerinde, som jeg holder utrolig meget af, er bare den fødte alfamor. Hun har 3 børn på 13 år, 9 år og 6 måneder. Hun er smuk, har altid overskud til at bage kage, male både kunstnerisk og i hjemmet, sy det skønneste tøj, ordne rosenbede og hjemmet ligner Lene bjerres katalog for sommeren/jul 2007. Ja, så er der mig - jeg vil nok nærmest betegne mig selv som en slummy alfamor. Let me explain... I min datters øjne er jeg en alfamor, det kan der vist ikke være nogen tvivl om. Hun har altid pænt tøj på - også i vuggestuen (og sutten matcher altid i farven), hun får al den mad hun kan lide - også ostehapser og ind i mellem noget der indeholder det forbudte sukker, Hun får masser af tryghed og græder næsten aldrig. Hun mangler heller ikke noget materielt - legetøjet er aldersvarende og indeholder ikke phalater (staveplade!!). Så kommer vi til den virkelige verden, hvordan tingene i virkeligheden fungerer. Jeg står op hver morgen før kl. 6 for at nå i bad inden Emma vågner. Når lige at blive færdig, så skal der laves hjemmelavet havregrød - med revet æble og kanel inden tasken til vuggestuen bliver pakket, så kommer Emma i tøjet og flyverdragten og så går turen ellers bare i raskeskridt ned af bakken til vuggestuen. Vi får sagt farvel og nusset lidt og så snart døren er lukket til vuggestuen går turen ellers i løb til stationen, hvor jeg netop liiiiige når toget - når det ellers kører altså... Efter endt arbejdsdag går turen så hjemad... først i rask løb for at nå s-toget 07 og så næste tog hjemad. Igen i rask løb til vuggestuen, for Emma SKAL ikke være den sidste der bliver hentet. Heldigvis har hun ingen tidsfornemmelse endnu, for det er desværre tit det der er tilfældet. Så går turen hjem over verdens største bakke og tit med varer fra Netto i vognen. Endelig hjemme... så skal der laves mad - helst inden kl. 18, så Emma har noget tid at hygge i inden hun skal i seng ca. kl. 19.30. Emma puttes og når der så er ro og man lige kan sætte sig for at se den serie man har gået og glædet sig til siden sidste uge, ja så er jeg bare så træt at jeg falder i søvn. Andre aftener sker det jeg sidder foran computeren og googler efter nyt legetøj, catcher op med mødregruppen på babyklar.dk eller planlægger den store 1 års fødselsdag eller prøver at få juledagenme til at hænge sammen og så har man bare en ny dag i morgen at se frem til.... puha....
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået nyt tøj, jakke eller støvler, ja det må snart være 2 år siden, eller sådan føles det :o) Hvergang jeg får tid til en hurtig tur i Hørsholm Midtpunkt ender jeg altid med at gå derfra med babytøj i posen... hmmmm
Vores madvaner er også blevet en by i Rusland og jeg er sikker på at vi ville være et oplagt emne for Lene Hansson. Det er ikke tit at jeg når morgenmaden, frokosten bliver tit hvad der nu lige er i køleskabet eller noget købt snask. Aftensmaden skal jo være børnevenlig, så det er tit noget der skal indeholde kød og sovs... De kogte grøntsager ender på Emmas tallerken og hun elsker dem. uhmmmm hvem der dog bare kunne få SUSHI til aftensmad.....
Suuuuuk fra en Slummy Alfamor :o)
fredag den 26. oktober 2007
Slummy Mummy eller Alfamor?
Indsendt af
Karina Hesselbech
kl.
15.33.00
2
kommentarer
onsdag den 24. oktober 2007
Velkommen til min blog
Velkommen til min allerførste blog. Denne blog er blevet til i forbindelse med projektet 23 ting på Allerød Bibliotek.
Jeg vil prøve at gøre mit bedste for at holde siden opdateret.
Mange hilsner
Karina
Indsendt af
Karina Hesselbech
kl.
04.02.00
1 kommentarer
Abonner på:
Kommentarer (Atom)